Træningsplanner er lagt her


Jyderup Løbe- & Motionsklub (JLMK) har ca. 250 medlemmer i alderen 3-80 år.

Hos os kan motioneres på flere måder gang, stavgang og løb.


Vi har et godt socialt miljø, hvor der er plads til alle inden for de aktiviteter der er på programmet.

Da vi er en lille klub, har vi desværre ikke mulighed for at starte deciderede begynderhold op.

Om søndagen vil der altid være nogle fra klubben, som kan tage mod dig.

Der er løbere til alle hastigheder, så det skulle nemt kunne lade sig gøre at finde nogle ligesindede at løbe sammen med.


JLMK holder til på Skarresø Campingplads. Der trænes onsdag kl. 17.00 og søndag kl. 10.00.

Man finder sammen med dem som passer til ens egen formåen og temperament.

Nye deltagere bliver koblet sammen med en rutineret, så der er sikkerhed for, at man som ny, får en god oplevelse.


I vinterhalvåret kan vi ikke være i skoven pga. mørket onsdag aften, i stedet vælges mellem forskellige ruter fra 3-11,3 km i Jyderup by.

Træningen foregår stadig fra Skarresø Camping om onsdagen kl. 17.00.


Ligesom løberne, så er der også gangere til alle hastigheder, både med og uden stave.

Der er flere instruktører indenfor gang, som gerne tager imod dig og går med dig, såfremt du er uøvet.

Gangerne går onsdage kl. 10.00 og kl. 17.00 samt søndage kl. 10.00 fra Skarresø Camping.

Onsdag formiddags-holdet laver ofte egne arrangementer som foregår i klubhuset eller der er ture i omegnen.


Der er et godt sammenhold mellem løbere og gangere og der afholdes forskellige fælles arrangementer.

Det kan være grill-aftener o.lign. ved klubhuset og det kan være løbe/gå-arrangementer i nærområdet.


Vi vil meget gerne have nye medlemmer, så du og din familie er mere end velkommen.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.

Ellers møder du bare op frisk og glad, den første gang helst om søndagen.

Vi glæder os til at se dig.


Copyright © Jyderup løbe- og motionsklub


Træningstider:

Løb:

søndag kl.10

onsdag kl. 17


Powerwalk/Stavgang:

søndag kl.10

onsdag kl. 10 og 17